Måske lyder det en anelse ‘corny’ at kalde en væglampe for væggens smykke - og det er heller ikke altid tilfældet. Vores lamper har et kirkeligt og næsten royalt udtryk, og de er meget anderledes end de væglamper, man enten ser i boligmagasiner eller i Hr. og Fru Danmarks spisestue. På trods af det kan man hænge væglamperne i stuen og fremtrylle et magisk og herskabeligt udtryk, som er helt unikt og har aner af den smukke stil fra kolonitiden.
Mange af vores væglamper er opbygget om en messing-’vægholder’, hvorpå der sidder to eller flere messingstager, som kan drejes og skubbes til siderne. Denne type messing-væglampe sælger vi desuden med lampeskærme på, og det giver et hyggeligt og mere indirekte lys.
Skal man for alvor tale om at væglamper kan være smykker på væggen, udmærker vores lampe ‘Aplique Angelito Negro’ sig særligt. Her er detaljegraden høj, og kontrasterne mellem den lille, sorte mand og det gyldne og polerede, patinerede messing tilføjer et eksklusivt touch.