Vores loftlamper har alle detaljer af messing, og det er et materiale, som både er dekorativt og har et ‘varmt’ look. Nogle af vores specielle loftlamper fremhæver netop det gyldne ‘fattigmandsguld’ og får det til at skinne. Vores store pendellampe, ‘Lampara Globo Circulos’, med smukke messing-snørkler og cirkler fremstår som en moderne lysekrone, der samtidig er et stykke kunst i rummet.
Vi sælger desuden loftlamper med små glasgitre omkring, og de giver mere en industriel og anderledes stemning. Disse er af den mere simple stil, og dog er de ikke udtryk for den gængse ‘skandinaviske’, minimalistiske stil.
Til et varmt, mørkt og behageligt rum kan man eventuelt overveje loftlamper med farvede, små skærme. Vores eksklusive ‘Lampara Tech Cristal’ med røde lampeskærme kan give et rum en utrolig atmosfære og stemning. Lampernes purpurrøde skærme kaster lyset ud i rummet med en afdæmpet tone, og det kan for eksempel være behageligt i en stue, reception, en hotelbar eller lignende.